Fælles oplæg, diskussion og fremlæggelse i plenum.

 

Case 1 - Lektier:

”Jeg har en søn på 10 år, som er gået en klasse om, da han har haft vanskeligheder både socialt og fagligt. Vi er flyttet, og han har derfor også skiftet skole for et lille år siden. Han går nu i 2. Klasse, og det går meget bedre for ham nu, han har dog stadig lidt vanskeligheder med at følge med, men han har flyttet sig meget. Mit spørgsmål handler om lektier. Hvormeget og hvordan? Han har lektier for hver dag både i dansk og i matematik.Han når ikke at lave det, han skal omme i skolen, og skal derfor lave det hjemme. Han kan ikke lave lektierne selv, og han skal have hjælp til det meste,ligesom det også er mig, der skal kigge i hans taske for at se, hvad han har for, da han ikke selv siger det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham, da vi altid kommer op og skændes og det ender med, at vi bliver uvenner,og så får vi ikke får lavet ret meget. Hvad kan jeg gøre? Skal jeg helt lade være med at hjælpe ham, så det er hans eget ansvar eller?
Hilsen Lone” – (Kilde: opdigtet case)

  1. Hvem har ansvaret for at børn laver lektier?
  2. Er det skolens opgave at sørge for at informere forældrene om lektierne?
  3. Skal eleverne overhovedet have lektier for?
  4. Hvordan sikrer vi, at forældrene fortsat støtter barnet i læseprocessen, således at læseforståelsen får et løft?

 

Case 2 – Elevplanen som evalueringsværktøj:

Elevplanen giver skoleelevers forældre et godt indblik i hvordan deres barn klarer sig i skolen, og den gør det muligt for forældrene at forberede sig til skole-hjemsamtalen. Det betyder at lærere og forældre får en mere ligeværdig dialog hvor de bedre kan komme i dybden med hvordan de fremover kan støtte eleven. Sådan konkluderer en ny undersøgelse fra DanmarksEvalueringsinstitut(EVA). Den har set på hvordan seks skoler arbejder med elevplaner, og hvordan forældre til elever på skolerne oplever elevplanerne.
Elevplanerne kvalificerer ifølge EVA skole-hjem-samtalerne fordi forældre gennem elevplanerne på forhånd får kendskab til deres barns udbytte af undervisningen. Når forældrene er forberedte, får lærere og forældre et fælles afsæt for samtalen og kan bedre gå i dybden med hvordan de hver især kan støtte eleven, fx til at blive bedre til at læse hurtigt. At forældrene er positive over for elevplanen, kræver at den giver forældrene gode, fremadrettede beskrivelser af deres barn – og ikke kun et kryds i et skema. Blandt forældre til elever på de deltagende skoler svarer 74 % at det er positivt at få skriftlige tilbagemeldinger på hvordan deres barn klarer sig, fremgår det af undersøgelsen.  (Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut)  

  1. Har elevplanen øget kvaliteten af skole/hjem samarbejdet?
  2. Er elevplanen et redskab, der giver jer et bedre indblik i jeres barns skolegang?
  3. Oplever I, at elevplanen kan ændres/forbedres på nogle punkter? Hvilke?

 

Case 3 – Skole- hjemsamarbejdet:

”Den værste skole-hjem-samtale, jeg har været til, var med tre lærere, som sad i blødestole og havde kaffe i koppen. Jeg skulle sidde på en stol, som var for lav,fik ingen kaffe og skulle høre om, at ”det altså ikke gik særlig godt” med mit barn. Der var flere af klassens forældre, der følte det, som om man sad foran et slags dommerpanel,” fortæller Benedikte Ask Skotte, næstformand i Skole ogSamfund og mor til fem.
Det er sæson for skole-hjem-samtaler, men meningen er selvfølgelig ikke, at forældre skal føle, at de er til en slags eksamen. Formålet med en skole-hjem-samtale er, at læreren får noget at vide om, hvordan barnet agerer derhjemme, og forældrene finder ud af, hvordan barnet er i skolen.Udgangspunktet bør, ifølge Benedikte Ask Skotte, være, at forældrene er en ressource i deres børns liv, uanset hvad.
”Det er utrolig vigtigt, at forældrene bakker børnene op. En engelsk forsker har fundet ud af, at når børn er mellem 0 og 12 år, så er 70 procent af det, del ærer, noget de lærer af forældrene,” fortæller Benedikte Ask Skotte. (Kilde:Interview Rie Helmer Nielsen)

  1. Oplever I, skole- hjemsamarbejdet som en positiv, ligeværdig dialog? Er der brug for ændringer?
  2. Oplever I forældreintra som et samarbejdsværkstøj, der har øget kvaliteten af skole/hjem samarbejdet?
  3. Hvordan kan man som forælder bedst muligt bakke sit barn op i at gå i skole?